Hvem er Sikka?

IMG_1288 (1)Sikka blev efter mange måneders overvejelser, startet i foråret 2012. Først som webshop, hvor jeg håndplukkede de fineste sager til boligen og til babyer. Alt var nordisk design, både kendte og ukendte mærker. Flere varer og kategorier kom til, og efter et års tid slog min bedre halvdel i bordet og foreslog at tøj, keramik, smykker og en milliard papkasser, rykkede ud af boligen og ind i et butikslokale.

Dette blev starten på Sikka som fysisk butik, og der levede den halvandet år, ind til jeg gik på barsel med min anden søn.

Nu koncentrerer jeg mig udelukkende om Sikka som webshop. Boligtilbehøret er skiftet ud med flere lækre sager til baby og mor, og jeg køber nu kun økologiske og bæredygtige varer til shoppen.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Afhent på vores lager

Butikken på Gammel Kongevej 88 er lukket, dog kan du afhente varen på vores lager i Brønshøj. Send mig en mail for flere detaljer.  Læs mere under handelsbetingelser. 

Lidt om Therese

Jeg er født i Norge, opvokset i Danmark og tidligere uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium som sanger… Så det er jo naturligt at jeg ville blive webshop/butiksejer 😉
Boligindretning har jeg altid interesseret mig for, og efter jeg selv blev mor, blev det rigtig vigtigt for mig at min søns tøj var af ordentlig kvalitet. Jeg har et godt teknisk hovede skruet på, så alt det tekniske med webshoppen, faldt mig naturligt ind.

Velkommen til Sikka

De bedste hilsner,

Therese Elmkvist

Juridiske ejerforhold

Sikka.dk er 100% ejet af Sikka ApS (CVR: 34451044). Sikka ApS er et 100% ejet datterselskab under det privatejede investerings- og incubator-selskab 42 ApS (CVR: 26626315).